Du er her: 

24. marts kl. 11.00 Fernisering på udstilling med Winnie Stærke

Hun skriver:
Jeg har tegnet, så længe jeg kan huske, og det at tænke og opfatte i billeder er en stor del af min identitet. Jeg arbejder ekspressionistisk, oftest med udgangspunkt i naturen og dens produkter samt andre ”stærke” former og linjer i givne sammenhænge. Lysets helt afgørende betydning for formens udtryk går igen i næsten alt, jeg kreerer, og mine foretrukne farver er de blå og turkise sammen med okker og varmt gyldenrød. På mine rejser til de græske øer betages jeg hver gang af den helt særlige stemning. På samme måde på Færøerne, hvor småhuse, fjelde og hav går op i en højere enhed. Det er der kommet en masse billeder ud af – både skitser, farvemættede akvareller og malerier. Til daglig er jeg lærer på Nymarkskolen, Svendborgs Ungeskole og underviser på Svendborg Ungdomsskole i matematik og kunst.

Del dette: