Strikkeklub

I strikkeklubben strikker vi dåbsklude.

Dåbskludene er nogle fine små bomuldsklude strikket i et mønster designet til Fredens Kirke af menighedsrådsmedlem Mie Frederiksen, som gives til dåbsbarnet ved dåb i kirken.

Måske er der flere, der gerne vil være med til at strikke?

Vi mødes nogle gange i løbet af året og har nogle hyggelige timer sammen med håndarbejde, en kop kaffe og forhåbentlig en god snak. Menighedsrådet udleverer materialer.

Vi mødes igen til efteråret d.13.9, d. 18.10 og d. 22.11 kl. 11.00 - 13.00.

Så hvis du har lyst til at være med til at strikke dåbsklude eller bare at få et par hyggelige timer, skal du være hjertelig velkommen.  

Kontakt Mie Frederiksen: elsemie@msn.com eller tlf. 5094 3223.