Kære konfirmander.

Jeg vil begynde med noget, som en vistnok ret kendt popsangerinde har sagt. I kender hende sikkert, jeg gjorde ikke, før jeg læste et interview med hende. Og jeg kender overhovedet ikke hendes sange. Det gør I nok, men det er slet ikke dem, det handler om i dag.

Men om en ung sanger med succes og mod på livet. Hun stille store krav til sig selv, sin musik, sit band, hele showet – og også til sine egen styling.

Et sted i den der samtale siger hun ligeud: ”Det er min drøm og mit liv. Det skal jo være fantastisk, jeg gider  ikke gå på kompromis med ting, som jeg synes er altafgørende.”

Nu er det jo ikke sådan, at jeg forestiller mig, I alle sammen skal blive sådan nogle popdivaer. Mindre kan jo også gøre det. Eller bare noget andet, som I har talent for. 

Men jeg synes alligevel, at det kunne være rigtig fint, hvis I alle sammen kunne tænke og sige noget lignende om det, der er jeres liv og interesser og talenter – hvad det så end er. I er meget forskellige, så det vil også være  noget meget forskelligt, I skal udmærke jer med i jeres liv.

Men tænk, hvis I kunne sige som denne her popdiva: ”Det er min drøm og mit liv. Det skal jo være fantastisk.”

Det skal jo være fantastisk, det her liv. Mindre må I ikke forvente jer. Mindre må I ikke drømme om.

Det skal være fantastisk på den måde, at i får foldet noget af det, I har i jer, ud. I skal ikke være alt for nøjsomme med jeres liv og drømme.

Jeres drømme må aldrig dø. Hold dem i live. Ikke nødvendigvis en drøm om at blive noget stort, vinde X-factor eller sådan noget. Men drømmen om, at I alligevel rører ved det i livet, som I synes er allervigtigst for netop jer.

Jeg tror overhovedet ikke, at det her har noget med bare at føre sig selv frem.  Og da slet ikke på andres bekostning.

Man kan godt have sin drøm om, at livet skal være fantastisk og ikke gå på kompromis med det, som er allervigtigst, uden at glemme andre og tænke dem med på bedste måde.

Det fantastiske ved livet er jo i virkeligheden at dele det sammen med andre. Det er en drøm, der vil noget. Sådan en drøm må man aldrig opgive.

Den filosof og teolog i det 20. århundrede, som nok her i Danmark har tænkt mest og bedst om det her, hedder K. E. Løgstrup. Han skrev i sin mest berømte bog følgende: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”

Altså: Vi holder hele tiden noget af de andres liv i vores hånd.
Der er også nogle, der holder noget af dit liv i sin hånd.
Men du har også altid selv noget af en andens liv i din hånd.
Det er fantastisk at tænke på. Det er ikke bare en drøm. Men det kan få os til at drømme om, hvilke muligheder vi har sammen, vi mennesker, i den her verden.

Løgstrup, som sagde disse ting, var også præst, så det var nok hans måde at fortælle om Jesus’ betydning på. 
At vi holder hinandens liv i vores hænder.
Og at Gud holder dit og mit liv i sin hånd. 
Det vil jeg gerne have, at I husker. Og bruger i jeres drøm om livet.

Men Jesus sagde også noget, som jeg gerne vil sige til jer i dag. Han taler et sted om lys. ”Man tænder ikke en olielampe for at sætte den ned i kælderen eller gemme den”, siger han. ”Man stiller den frem, så alle… kan se den”.

Sådan et lys er der i mennesket, mener han.

Sådan et lys er der også i jer. Og det skal da skinne, skal det. Skinne og blænde med jeres liv.

Men så siger han også: ”Pas på at dit lys ikke bliver erstattet af mørke.”

Hold fast ved det lys, der er i dig. Det fantastiske ved netop det menneske, der er dig. Det må ikke blive mørkt og slukket.
Hold dine drømme i live. Tro på det fantastiske i livet.

Det er faktisk det, konfirmationen vil hjælpe dig til at – tro.