Vinterbær

VINTERBÆR

Af Jørgen Børglum Larsen

Vi kan endnu finde dem, hvis vi går en tur i skoven eller bare i haven, selv i denne vintertid. De små, røde bær på en tjørnebusk eller en vildrose. Små lygter i vintermørket og sneen. Et lys for småfolk, som en digter har udtrykt det. Overflod af naturens rigdom, som selv fuglene - indtil videre - har ladet sidde.

Men disse små, røde bær i vinterbilledet er også en fortælling om, at alt er ikke dødt i naturen. De er frugten af en sommer, tegn på liv og modenhed. Og de varsler årets ring: at der selv midt i vinterens hjerte findes en ny begyndelse.

Det er advents historie. Ligesom det fortælles om den lille musvit, at den begynder sin morgensang allerede i timen før solopgang. Den synger altså i forventning om det, som skal komme. En håbets salmesang, kunne man måske sige.Og sådan er advents salmesang det også.

Ja, sådan er det med kirkens sang i det hele taget. Det er håbets salmesang, der lyder her. Her synges i forventning om det, der skal komme. Alt er muligt for den, der tror. Ja, det er sandt og rigtigt. Men det er lige så sandt, som en filosof har sagt, at det umulige kan også altid ske.

Det, man måske nok kunne ønske at forvente og håbe på, men næppe anser for muligt. Det kristne håb er større. Selv det umulige og utrolige kan ske.Advent betyder en ny begyndelse, mens alt andet i året er ved at indstille sig på afslutning. Mens mørket er dybest, er det tid for at tænde lys. Og hvad vi håber på, er vi sådan set allerede på vej til.

Faldende forventninger, det er, hvad man mange gange kan opleve i hverdagen. Vi hører måske udtrykket i en nyhedsudsendelse: Der er faldende forventninger til økonomien, til beskæftigelsen, til væksten, til produktionen og afsætningen. Ligesom der kan være faldende forventninger i et menneskes liv, når kræfterne eller helbredet eller andre ydre omstændigheder står en imod.

I adventstiden kan vi få stemt vores forventninger. Ikke i lyset af kalkuler eller prognoser, som kan regne i procenter og statistik. Men i lyset af nogle fortællinger, hvor det uventede og overraskende og uforudsigelige - ja, hvor det ellers umulige får lov til at ske. I skal være ligesom Jesus Kristus og ikke lade jer styre af det jordiske liv, fortæller Paulus i brevet til romerne.

Vi skal ikke lade os styre af det, der kun er en jordisk chance for. Men stemme vores forventninger efter det uventede og overraskende. At usynlige hænder bag det hele følger os og lader det, der ellers ser umuligt eller håbløst ud, få lov til at blive muligt.

Natten er ved at være forbi, og snart er det dag. Det er håbets salmesang i adventstiden.