Trinitatis

Trinitatis.

Af Mette Dolberg

Trinitatistiden er betegnelsen for den tid i kirkeåret, der går fra pinse til advent. I Folkekirken er alle søndagene i resten af kirkeåret nummererede efter Trinitatis søndag, indtil sidste søndag i kirkeåret.

Det latinske ord trinitas betyder treenighed. Treenigheden er et af de kristne dogmer, som jo går ud på, at vi tror på én Gud, som har tre "personer": Fader, Søn og Helligånd. Der er altså ikke tale om tre guder, men kun én. Den ene Gud, som vi jo også bekender os til i vores trosbekendelse.

Man kunne også sige, at det er tiden efter, at alle de kristne højtider, jul, påske og pinse, er overstået. I Trinitatistiden er det blevet hverdag igen. Og dermed også tid til at besinde os på, hvad det kristne budskab egentlig betyder i vores eget liv. Det er også det, teksterne, der hører til Trinitatistidens gudstjenester beskæftiger sig med.

Trinitatis er hverdag - og fest

Dan Turell skrev et digt, han kaldte "Hyldest til hverdagen" I det bekender han sin uforbeholdne kærlighed til hverdagen, dens lugte, dens lyde og dens rutiner, både tvungne og tilvalgte. Kaffelugten, indkøbene, regningerne, opvasken.

Han holder, med egne ord: Stinkende meget af hverdagen. Ikke fordi han siger nej til at feste, når lejlighed byder sig. Nej, men hverdagen er det vi lever i, det meste af tiden, udgangspunktet for vores liv.

Jeg kaldte trinitatistiden for hverdagstiden. Men selvom trinitatis er tiden udenfor de store kristne højtider, så betyder det langt fra, at der ikke er noget at fejre! For det, Gud vil med os, berører i allerhøjeste grad vores hverdag. I dåben blev vi døbt til at tilhøre den treenige Gud. Det vil sige, vi har fået Gud til Fader, Jesus til bror og Helligånden til vores ledsager livet igennem, både i gode og dårlige dage.

Det vil sige, at vi altid har et sted at vende os hen, når vi gerne vil sige tak til Gud, men også, når der er lidt for mange af livets sure sokker i vores hverdag, og vi har brug for styrke til at komme videre. Eller når vi har svigtet os selv og andre. Gud har lovet at lytte.

Men vi har også brug for at lytte til Ham og hvad Han har at sige til os. Derfor kalder Han os til kirke hver søndag, så vi kan få evangeliet at høre, få det forkyndt lige netop ind i vores liv. Så det kan kaste sit lys over vores hverdag og give os håb og mod på fremtiden.

Noget af det sidste, der sker i en gudstjeneste er jo netop, at velsignelsen lyses over os, - at Gud sender os hjem med sin varme i vores hjerter.

Derfor er Trinitatistiden, hverdagen, - også fest, glæde og taknemmelighed for alt, hvad Han har givet os.