Sprækker

SPRÆKKER. 

af Mette Dolberg

Inde på Assistens kirkegård inde i byen, står en stor granitskulptur, som blev skænket til kirkegården i anledning af byjubilæet i 2003.  Skulpturen er lavet af billedhuggeren Søren West og hedder "Sprækker".

Den består af 4 store stykker granit, der læner sig op ad hinanden, så de danner et hele. Men delene er sat sådan sammen, at der i midten, i sprækkerne mellem stykkerne, dannes et kors, som lyset kan strømme igennem.  Ved siden af er der placeret en bænk, så man kan sætte sig ned og give sig god tid til at betragte værket.

Jeg har tænkt over sprækkerne. Ved første øjekast ser det lille kors måske ikke ud af så meget. Men lyset, der strømmer igennem, trodser det store tryk, som man fornemmer fra den omgivende stenmasse. Ligesom vores lys og liv trues af alt det tunge og mørke. Det bastante, som til tider truer med at knuse os under et ufatteligt tryk. Og nogle gange også gør det.  Men alligevel udstråler skulpturen en enorm modstandskraft. Lyset sætter sig igennem, trods alt. Lyset i kors-sprækkerne sprænger alt det tunge og mørke bort.

Og sprækkerne bliver som et åndehul i den store sten.  På den måde siger den noget om, hvad opstandelse betyder: Lyset sætter sig igennem. For mig er skulpturen blevet en ordløs prædiken over påsken, over mødet med den opstandne Jesus som håbets vendepunkt.

Det er herfra, at vi kan gå videre.  Det er nu, at hverdagen begynder. Nu skal vi levepå og i påskens glæde:  At den opstandne er gået ind i vores liv og hjerte og har skabt en helt ny virkelighed -  Hvor håbets lys skinner på os gennem kors-sprækkerne...