Påske !

Af Mette Dolberg 

Konfirmanderne fik stukket en lille påske-test i hånden i dag. Hvad ved du om Jesus og påsken? Hvad tænker du på, når du ser et kors.
a) i kirken    b) i en dødsannonce   og c) som et smykke i en halskæde?
”Når jeg ser et kors i kirken, så tænker jeg på, at Gud kigger på mig” var der én der svarede.
”Når jeg ser et kors i en dødsannonce, så tænker jeg, at noget er slut”, sagde en anden.
”Når jeg ser et kors som et smykke i en kæde om halsen, så tænker jeg, at han eller hun nok er en smule kristen, men også på de to ting der mangler” sagde en tredje.
”Hvad er det, du synes, der mangler” spurgte jeg.
Og det var jo ankeret, der symboliserer håb, og hjertet, der står for kærlighed. Sådan at hele kærlighedens treklang er repræsenteret. Tro, håb og kærlighed. Alle tre hører med i påsken. Men det gør deres modsætninger også: vantro, håbløshed og had.

Palmesøndag mødes Jesus i Jerusalem af en forventningsfuld folkeskare, der hylder ham og råber Hosianna! Hurra! Nu kommer vores konge. Men Jesus levede ikke op til deres forventninger, de syntes, der manglede noget og kort tid efter lød det: Korsfæst ham! Korsfæst ham!

Skærtorsdag aftens fællesskab splittes hurtigt. Disciplene var samlede for at fejre den jødiske påske. Lammet var serveret. Men det var ikke det sædvanlige, for pludselig er det, at Jesus brækker brødet i stykker og deler det ud til de andre. Han ved, at hans egen krop skal brækkes i stykker på samme måde. Han tager også vinen, deler med de andre og siger at det er hans blod, givet for deres skyld. Og de forstår det ikke.

I Getsemane Haves mørke dukker Judas op og udpeger med sit forkætrede kys: Ham er det! Ham skal I tage med…
Det gør vagterne så og Peter finder sig selv i en situation, hvor han benægter ethvert kendskab til sin ven og mester. Det er en del af Langfredag: forræderiet, fornægtelsen, sårbarheden. Det kender vi. Guds søn dør, noget er slut og håbløsheden har taget over. Med tunge hjerter lægger de ham i en gravhule.

Men påskemorgen kan noget nyt begynde: Alt er forandret ved dét, der ikke er der!  Dét, der mangler. ”Han er ikke her, han er opstået fra de døde, ligesom han har sagt”. Det er de ord, kvinderne bliver mødt med, da de kommer ud til graven for at salve den døde. Han er levende og vi skal leve! Leve vores liv på dét, der manglede. Og på samme tid, den overflod, som vi får: Alt får vi forærende af Gud. Uden at vi har fortjent det, giver Gud os en ny start: med Håb, med Tro, med Kærlighed.
Da Kristus gik ud af graven igen blev han til levende nærvær for dig og mig. Aldrig er vi alene. Gud har prøvet at være alle steder et menneske kan være, også i den dybeste fortvivlelse og håbløshed. Han insisterer på fællesskab med os.

Påske er, at vi hos Gud kan finde fodfæste igen.
Påske er, at vi er med i en historie, der ender godt.