Månedens salme juli 

Månedens salme

Gak ud min sjæl, betragt med flid…

v. Sognepræst Lars Peter Wandsøe Kristiansen

 


Som månedens salme har jeg valgt "Gak ud min sjæl, betragt med flid", der  er kendt som en  "Sommersalme", men det er faktisk nærmere en "Havesalme" i hvilken vi møder Gud som "Den gamle gartner". Det en af de faktisk relativt få sommersalmer, der er i salmebogen.

Salmen er oprindeligt forfattet af Poul Gerhardt i 1653.

Udover ved denne salme, er Poul Gerhardt bl.a. repræsenteret i salmebogen med så kendte salmer som "Befal du dine veje", "Hjerte løft din glædes vinge" og "Nu hviler mark og enge".

Men med "Gak ud min sjæl…" kommer vi på mange måder i højsommerstemning. Vi går ud i en have og betragter "Guds underfulde gaver!":  Blomsterne, træerne, liljerne, hvedemarken, og i  den oprindelige salme, som er på 14 vers, møder vi endda også både en hyrde der vogter kvæg og en bisværm, der samler honning.

Vi befinder os med denne salme midt i 1600tallets bondeland, og der finder mennesket sig godt tilpas, som betragter af men også som medarbejder på Guds skaberværk.

Der er noget helt Poul Reichhardtsk over stemningen i salmen, da men næsten bliver dus med både himlens fugle og skovens grønne træer i den.  Lærker, duer og nattergale møder vi i v. 3, og i den oprindelige teksts v. 4 møder vi også gøgen og hønen, jo, der var dejligt ude på landet også i det Tyskland Poul Gerhardt skrev sin salme i.

Og det er detaljerede naturbeskrivelser salmen møder os med. Vi sættes fri i en natur, som vi både får lyst til at arbejde i, være nærværende tilstede i, og måske vandre ud i. Salmen er ren Havesjælesørgerisk salme.

Men den skabte natur, det jordiske Paradis, den have, det bondelandskab vi vandrer rundt i har en parallel, en "rollemodel", som vi mindes om fra v. 5.

Poul Gerhardt minder os nemlig om, at jorden er en falden jord. Vi mindes om, at vi jo ifølge skabelsesmyten en gang for længe siden blev drevet ud af Paradis. Han taler om haven dér og haven hér.

Han minder os om, at ganske vist er livet på jorden skønt, for jorden, vores livs have, er skøn, men evigheden er endnu skønnere. Vi er som blomster, der blomstrer på jorden, mens vi lever, for dog dén dag vort liv bliver til evighed at blive rykket op med rode for at blive plantet om i "Paradis derhjemme". - En tanke som vi faktisk kender fra H C. Andersens fortælling "Historien om en moder".

Vi har så at sige dobbelt statsborgerskab. Vi hører til og skal leve og sanse og glædes over livet i vort jordiske livs have, mens vi, kan leve med håbet om, at når vi rykkes op med rode, bliver plantet om  i Paradisets have, Edens have.

Jeg synes, salmen har meget af gi os, trods det, at den er mere end 350 år gammel. Den er et af de, desværre alt for få, eksempler på en salme, der viser, at naturen har værdi i sig selv, også som dét element, vi med vores liv er indfældet i. Salmen beretter, at netop dét, at vi lever vort liv på jorden, hvor vi kan glæde os over al den ting som Gud har gjort,  minder os om, at vi er skabt og villet af Gud, både som mennesker der  skal leve vort liv på jorden, og som mennesker der har del i dén evighed som  vi kender beskrevet, også som dét, der var Adam og Eva til del, før syndefaldet.

Salmen er fuld af sommerglæde, men den er  også fuld af tro og håb på borgersakbet i  evighedens paradis, af hvilket  det jordiske er en afglans.

"Gak ud min sjæl betragt med flid" er en salme, med hvilken Poul Gerhardt vil fortælle, at det egentlige liv findes hos Gud og i Troen, både i Himlen og på jorden.

Gud er Gartner. Gud velsigner, planter og planter om, Gud giver os liv og gør os glade både i tid og evighed, - og vi har lov at tro på at vi er i den gamle gartners gode hænder, både i tid og evighed, Den tro kan bæres af sjælen gennem tiden.

Så hvis du sku ta en salme med dig ud i højsommerlandet så ta'  "Gak ud min sjæl betragt med flid" , nyd  naturen og den kultiverede natur (haven). Nyd biernes brummen og fuglenes kvidren. Nyd fårenes brægen og køernes muh'en. Nyd blomster og lillier og græs og grønne skove. Det hele er med til at fortælle dig, at du allerede og dog endnu ikke fuldt og helt er tilstede i Paradisets have.
 

 


1
Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!

2
Hvert træ nu pranger med sit løv,
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde,
og skønnere er liljens dragt
end Salomon i al sin pragt
på gyldne kongesæde.

3
Højt svinger sig de lærker små,
og duerne fra dunkle vrå
i skov og mark sig fryder,
og nattergalen, hør engang!
nu synger glad sin vekselsang,
så bjerg og dal genlyder.

4
Hver hvedemark om gylden høst
nu varsler til den gamles trøst
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde.

5
Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!

6
Hvor må det være sødt især
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer.

7
Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!

8
Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!


Paul Gerhardt 1653.
Chr. M. Kragballe 1855.
Mel.: Genève 1551
Nathan Söderblom 1916



  Aktivitetskalender  
  Se flere datoer    
 Kirkeåret 
 
Trinitatis
Trinitatis. Trinitatis er den ”grønne tid” i kirkeåret, det vil sige den tid, hvor den liturgiske farve, farven på præstens me...
Læs mere 
  Præstens side  
  Prædikener, artikler og dagens tekst
Læs mere 
  Praktiske oplysninger  
 
Navne
Navngivning uden dåb og navneændring foretages ved henvendelse til kirkekontoret eller på www.personregistrering.dk
Læs mere