Kirken skal sætte ord på

KIRKEN SKAL SÆTTE ORD PÅ

Af sognepræst Jørgen Børglum Larsen

Jeg tror, der er brug for kirken til at sætte ord på. Alt det, vi ellers ikke får sat ord på i vores hverdag og tilværelse. Eller ikke får sat de rigtige ord på.

De ord, der ikke bare er overfladiske eller sentimentale. Det er jo alvorsord, der tit er brug for - selv om de meget gerne også må blive sagt med både munterhed og lethed og varme eller endog et glimt i øjet.

Men kirken må aldrig sige noget til andre, som man ikke selv kan stå inde for. Som det er blevet sagt af kirkens kritikere: Der tales meget, men siges lidt. Derfor skal der være overensstemmelse mellem det, der bliver sagt, og den, der siger det. Det er vigtigt, at kirken ikke falder for fristelsen til bare at være overfladisk og popularitetssøgende, sentimental eller moraliserende. Hvis kirken skal have en fremtid, skal vi værne om teologisk redelighed i kirkens arbejde. Det vil sige, at der skal sættes ord på, som er gennemtænke og reflekterede. Ord, som der er dybsindighed i, og som ikke kun skaber hurtig og kvik opmærksomhed.

Tiderne har ændret sig. I den tid, jeg har været præst, har vi nok mange steder konstateret en slags ændring i manges forhold til kirken og gudstjenesten. Der kan såmænd udmærket være lige så meget tro som tidligere. Men kirken bliver for mange lidt mere af et tilvalg eller fravalg. Ikke nødvendigvis en søndags-nødvendighed. Men måske noget af-og-til. Som en religionsforsker har sagt: "Man kan godt tro, men man vil ikke høre til." Altså helst ikke blive alt for forpligtet af det her. Det er en ny tid at tale ind i. Men den er spændende og udfordrende, synes jeg. Vi skal måske tale på en anden måde og gøre noget andet og utraditionelt, og det prøver vi jo også på her i Fredens sogn.

Der er brug for kirken i fremtiden, tror jeg, Måske mere end længe, hvis vi ser sådan på det. Og hvis vi forstår at nytænke. Kirken skal hjælpe os moderne mennesker med at få sat ord på vores længsler og forhåbninger og forventninger. Nye ord - ord, vi ikke altid bare kan sige os selv. Derfor giver det mening med gudstjenester og prædikener i kirken. Kirken skal give os ord i både de situationer, hvor vi er skuffede eller lider nederlag eller tab - og når vi har noget at glæde os over og se frem til. 
Det kan godt være, der er mange ord i kirken. Og at en gudstjeneste består af rigtig mange ord. Men det er også ord, der kan flytte bjerge og flytte et menneske fra én situation til en anden - fra sorg til glæde, fra mismod til livsmod, fra afmagt til nye muligheder, fra afvisning til accept.

Også i vores moderne og travle og forvirrede tid har vi brug for sådanne ord.