 |
 |
 |
JULEKRYBBER ! af Mette Dolberg Da jeg var barn, havde jeg et højt skattet stykke julepynt, som skulle have hæderspladsen i reolen. Det var et lille krybbespil, i plastic, ganske vidst, men med alt, hvad der skal være i sådan et: Maria og Jesusbarnet, Josef, hyrderne, fårene, englene og den store stjerne. Og så selvfølgelig godt med sølvglimmer strøet ud over det hele. Jeg ved ikke, om det mest var glimmeret der fascinerede mig, fordi det fik det hele til at se eksklusivt ud, eller det var den ro og glæde, som figurerne udstrålede. I hvert fald var den lille plasticdims et stort hit i min barndoms jul. -- For nogle år siden malede kunstneren Lars Physant billedet"Hyrdernes tilbedelse". Det skulle være ny altertavle i Maglebrænde kirke på Falster. Det har alt, hvad en julekrybbe skal have, men både Jesusbarnet, Jomfru Maria, Josef og hyrderne er velkendte ansigter i Maglebrænde sogn. Maria er den tidligere præsts datter, Jesusbarnet hedder i virkeligheden Mikkel Larsen og var kun 14 dage gammel, da han poserede for kunstneren. Josef er en lokal landmand og den tidligere biskop i Lolland-Falsters stift, Thorkild Græsholt, er sammen med en anden landmand fra egnen, hyrder. Kan man det? - Billedet har været årsag til stor uro og diskussion i Maglebrænde. Og det er nok ikke så mærkeligt. For er det ikke en stor provokation, sådan at bruge nulevende mennesker til at lægge krop til så vigtige personer i kristendommen? Kan man sådan lave om på den traditionelle julekrybbe? Her i julen værner vi jo meget om vores traditioner. I en omskiftelig hverdag og verden er det rart at vide, at der dog er noget, der er uforanderligt. Nemlig at Jesusbarnet fødes julenat og kommer til os med Guds fred og kærlighed. Noget fast og uforanderligt i vores ellers så foranderlige liv. Men hvad kan den moderne julekrybbe fra Maglebrænde sige os? Måske at evangeliet også gælder osi dag? At det ikke bare er en gammel stivnet historie uden relevans, eller et kristentjuleeventyr, som jeg hørte en journalist kalde det forleden. Nok er det eventyrligt - fantastisk, at Gud lod sin søn føde her på jorden, men det er altsåmereend et eventyr. Det er etevangelium- etgodt budskabogså til os nu i dag, om at Gud kommer til os med kærlighed og fred. Julefred er Guds fred. Og Guds fred betyder ikke nødvendigvis, at vi får fred og ro til at passe os selv og vort eget. Tværtimod. Guds fred betyder, at vi skal tage vores kors op. Tage imod livet, som det er. Selv om det ind imellem til forveksling ligner en pakke, det ikke er værd at pakke op, så er det det liv, som Kristus bragte til verdenog gjorde nyt igen. Han har skænket os en ny begyndelse, en umistelig glæde: Gudskærlighedtil sit menneske. Gudsfredmed sit menneske. Det er det budskab, julekrybben vil give videre til os. Det er godt, at kunne dvæle ved julekrybbens fred og glæde. Men det skader vel ikke, at vi bliver provokeret til eftertanke om, hvad evangeliet betyder i dag og hvem det berører? |
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
