GLÆDELIG JUL
Af Jørgen Børglum Larsen
Den svenske forfatter og Nobelpristager Selma Lagerlöf
indleder sine "Kristuslegender" med at fortælle om sin farmor. Det
var nemlig ikke mindst denne farmor, der gav hende alle de
historier, som måske var det, som satte det hele i gang for
forfatteren.
Denne farmor døde ganske vist allerede, da Selma var fem
år, så det er ikke så mange af historierne, hun husker helt
tydeligt. Faktisk kun én af dem står stadig helt klart. Det er den
første af disse "Kristuslegender" om "Den hellige nat", en legende
om Jesu fødsel. Der var en ting mere, Selma
Lagerlöf kunne huske fra sin farmor. Det var de viser, hun
sang.
Der var altså farmorens historier, og der var hendes
viser, og det var næsten alt, hvad hun senere kunne huske om sin
farmor. Og så var der savnet efter hende, da hun ikke var der mere.
Men nu, længe efter, da disse "Kristuslegender" er ved at blive
skrevet, har Selma Lagerlöf lyst til endnu engang at fortælle den
historie om Jesu fødsel, som farmoren plejede at
fortælle.
Jeg tror ikke, det er noget specielt for den svenske
forfatterinde. Julen er noget, vi alle sammen bærer i nogle
erindringer og billeder og fortællinger og sange. Ja, julen er en
fortælling - om Jesus fødsel, naturligvis - men også om julen, som
vi selv har holdt den i vores liv, og om dem, som vi har fejret jul
sammen med. Som børn, som unge, som voksne.
Der er en masse fortælling knyttet til julen. Fortællingen
om vores eget liv. Vores egen historie er også samlet i
fortællingen om den måde, vi har holdt jul på.Vi
fortæller julen videre ved at fejre den. Sådan er det, at
fortællingen om Jesu fødsel binder vores liv sammen med et håb.
Fortællingen om Jesu fødsel lyser op i vinterens mørke - ligesom
vores egen fortælling om vores jul gennem årene står lysende klar
for os.
Glædelig jul!