GLÆDELIG JUL

Af Jørgen Børglum Larsen

Den svenske forfatter og Nobelpristager Selma Lagerlöf indleder sine ”Kristuslegender” med at fortælle om sin farmor. Det var nemlig ikke mindst denne farmor, der gav hende alle de historier, som måske var det, som satte det hele i gang for forfatteren.

Denne farmor døde ganske vist allerede, da Selma var fem år, så det er ikke så mange af historierne, hun husker helt tydeligt. Faktisk kun én af dem står stadig helt klart. Det er den første af disse ”Kristuslegender” om ”Den hellige nat”, en legende om Jesu fødsel. Der var en ting mere, Selma Lagerlöf kunne huske fra sin farmor. Det var de viser, hun sang.

Der var altså farmorens historier, og der var hendes viser, og det var næsten alt, hvad hun senere kunne huske om sin farmor. Og så var der savnet efter hende, da hun ikke var der mere. Men nu, længe efter, da disse ”Kristuslegender” er ved at blive skrevet, har Selma Lagerlöf lyst til endnu engang at fortælle den historie om Jesu fødsel, som farmoren plejede at fortælle.

Jeg tror ikke, det er noget specielt for den svenske forfatterinde. Julen er noget, vi alle sammen bærer i nogle erindringer og billeder og fortællinger og sange. Ja, julen er en fortælling – om Jesus fødsel, naturligvis – men også om julen, som vi selv har holdt den i vores liv, og om dem, som vi har fejret jul sammen med. Som børn, som unge, som voksne.

Der er en masse fortælling knyttet til julen. Fortællingen om vores eget liv. Vores egen historie er også samlet i fortællingen om den måde, vi har holdt jul på.Vi fortæller julen videre ved at fejre den. Sådan er det, at fortællingen om Jesu fødsel binder vores liv sammen med et håb. Fortællingen om Jesu fødsel lyser op i vinterens mørke – ligesom vores egen fortælling om vores jul gennem årene står lysende klar for os.

Glædelig jul!