Kirkens historie

Fra kapel til kirke

Fredens Kirke er oprindeligt bygget som kapel til Østre Kirkegård. Grundstenen blev nedlagt den 16. oktober 1931. Arkitekt Andreas Jensen har tegnet den som en model af den gamle, nu nedrevne klosterkirke, der i sin tid lå ca. hvor nu Svendborg Posthus ligger.

Efterhånden opstod behovet for en selvstændig kirke i østre bydel, hvorfor kapellet blev indviet som kirke 2. december 1945 og fik navnet Fredens Kirke. I 1979 blev våbenhuset udviddet til sin nuværende størrelse.

Kirkeskibet er en model af den tremastede skonnertbrig 'Hvide Marie' og blev ophængt i 1946 som en gave fra skibsbygmester Johannes Ring Andersen, hvis far byggede det originale skib i 1886 på Svendborg Træskibsværft.

Kirken hvis træværk er holdt i amerikansk fyrtræ 'Oregon pine' har 220 siddepladser. Alteret, der blev bygget i forbindelse med ændringen fra kapel til kirke, er udført af billedhuggeren Erik Cohrt og kirkens arkitekt. De tre sider er dækket af irrede kobberplader, der er smykket med forgyldte bronzerelieffer med motiver fra biblen. Det åbne forgyldte kors gør enhver tanke om altertavle overflødig.

Orglet blev taget i brug 1988. Det er fordelt på hovedværk, svelleværk og pedal. Orgelet - et såkaldt sløjfeladeorgel - er bygget af orgelfirmaet Bruno Christensen og sønner, Terkelsbøl og har 18 stemmer.

Året efter, i 1989, kom sognehuset til, tegnet af Ebbe Lehn Petersen, og i foråret 1999 udvides sognehuset med en kontorbygning.

1.søndag i advent i 1995 blev klokketårnet indviet, tegnet af arkitekt Kristian Isager. Der er tre ringende klokker, men desuden gjort plads til et klokkespil med 47 klokker øverst oppe.

Fredens Sogn blev udskilt fra Vor Frue Sogn i september 1987 og omkranses af Nyborgvej, Gl. Skårupvej, Egenappevej, Huusomsvej og Svendborg Sund.

Den gamle klosterkirke

Klosteret i Svendborg blev oprettet på initiativ af Valdemar Sejrs slotsfoged Astrad Fracki i 1236. 4 år efter at det første nordiske kloster af denne orden blev stiftet i Rie.

Munkenes påklædning gav dem i folkemunde navnet gråbrødre. Deres dragt bestod nemlig af en tunika med hætte af simpel ufarvet vadmel - et reb som bælte samt benklæder. Fodbeklædningen var tilladt heroppe i det kolde nord, men var ikke en nødvendighed. Klosterene har bidraget meget til at præge livet i de forholdsvis små købstæder. Herfra drog munkene ud i byen og på landet for at tigge. Men det var kun den ene side af deres arbejde.

Franciskanerkirken og en del af vestfløjen, tegnet i 1828 af arkitekt Thorin umiddelbart før nedrivningen.

Langt fra alle tiggede, en del udførte også håndværk. Det var også vigtigt for dem at prædike på jævn og folkelig måde. Hertil kommer så deres sociale arbejde blandt de laveste samfundslag. De stiftede hittebørnshospitaler og sygehuse, sørgede for fanger og bragte dødsdømte den sidste trøst.

Kloster- eller Priorgården blev tegnet omkring 1835 (se ill. til højre). Gården dannede sammen med kirken og haven selve klosterkomplekset. Priorgården, i midten, dannede den nordlige flanke og kirken og klosteret, da de endnu stod, den sydlige flanke.

Til venstre ses ladebygningen. Til højre hospitalet og gavlen af borgerskolen.